Brug din ude spa hele året.

I disse dage hvor frosten virkelig sætter ind med fulde sejl, kan det virke skræmmende at hoppe i din ude spa.
Men vinteren er den perfekte sæson for at tage en tur i din ude spa. Så der er ingen undskyldning for ikke at tage badetøjet frem og hoppe i. Du købte vel ikke kun din spa fordi den skulle stå og fylde tomrummet på din terrasse? eller for at du kunne vise den frem for vennerne, familien og bekendte?… Nej vel! En ude spa er til for at blive brugt, så du kan nyde fordelene hele året.

Bekymringerne bliver ikke mindre fordi det er vinter. Du bliver stadig stresset på arbejdet.
Din ryg og nakke, dine led laver som regel flere problemer fordi man spænder i kulden. Så du har stadig behov for din spa.

Undskyldninger for ikke at hoppe i spaen kan der være mange af, f.eks. jeg har ikke tid, mit liv er perfekt som det er, jeg har ikke brug for fred og ro til mig selv (find selv på flere ). Men var det ikke derfor du investerede i en ude spa?

Fordelene ved at hoppe i en 40 grader varm spa om vinteren er mange, b.la. hjælper varmen din krop med at udrense skadelige stoffer og toxiner, så dit immun forsvar bliver styrket og du bliver bedre i stand til at bekæmpe forkølelser ( Det bliver din chef glad for ).
Samtidig hjælper dyserne med at få gang i den fast låste ryg og de stive led.
Og lad os endelig ikke glemme at du bliver afslappet og kan give slip på stress, hvilket også har en positiv indvirkning på dine omgivelser.
Så at du tager en tur i din ude spa hjælper også din hund, dine børn, kollegaer, kassemedarbejderen o.s.v.

“SÅ HOP I ALLEREDE I DAG”

Vinter vedligeholdelse.

Om vinteren er der lidt flere ting du skal være opmærksom på med din ude spa.

  • Sørg for at holde øje med vand mængden. En ude spa der taber vand er en udespa med en læk, og en læk kan hurtigt blive værre hvis det begynder at fryse. I de værste tilfælde kan vandmængden blive så lav at pumpen slår fra, og du risikerer at få store skader der er dyre at få repareret.
  • De fleste ude spa i dag er udstyret med en form for antifrys program eller auto funktion, som sørger for varme og vand cirkulation, men sørg altid for at holde øje med at systemer kører og hold øje med vand mængden.
  • Termo cover. Når du ikke bruger din spa, så er det en god ide at holde coveret tæt tillukket. Så holder du på varmen og holder udgifterne nede. Der ud over hjælper du varmepumpen så den ikke bliver overbelastet.

Hold på varmen.

For at spare på strømmen kan det være fristende at sænke temperaturen, men skal varme pumpen varme vandet f.eks. 10 grader op bruger du mere energi, end hvis du holder temperaturen på 37-40 grader, så indstil termostaten til din foretrukne.

Vand balance i din ude spa.

Selv om det er vinter, så er det vigtigt at holde øje med vand kvaliteten.
Et rent filter og korrekt kemikalie balance er, vigtigt året rundt.
Vandet i din spa er varmt og inviterer bakterier til en fest året rundt, og at stå om vinteren og skulle skifte vand i spaen er ikke sjovt.

De små ting.

Sørg for at holde dig varm til og fra din spa.
Undgå at sprøjte vand ud på fliser, terrasse o.s.v. det bliver hurtigt glat.
Hold på varmen, kroppen afgiver varme fra din isse så tag en hat, kasket eller andet på.

God fornøjelse.

Hov vi glemte lige, har du ikke en ude spa endnu, så kig forbi Finlandsgade 25 og få en god pris på en kvalitets spa.

 

STILCO Swimmingpool